Idolbilleder fra en VM tid

Som det nok ikke er gået nogens næse forbi, så befinder vi os midt i en højspændt VM tid. Klodens ypperste fodboldatletter er forsamlet i Brasilien, hvor den ene drabelige kamp efter den anden skal afgøre, hvilken nation der kan hjemføre det eftertragtede Jules Rimet trofæ og kalde sig verdens bedste. I denne anledning har jeg samlet en perlerække af tidernes største VM stjerner siden 1970, lige til at printe ud og hænge op på drengeværelset. Enjoy!

1. Pelé havde en forrygende slutrunde i Mexico i 1970 og førte Brasilien frem til VM trofæet med 4-1 over Italien.

2. Johan Cruyff var Hollands ubestridte leder, da de henrykkede en hel verden med deres flydende total fodbold ved VM i 1974. Der skulle et tysk hold og et ivrigt hjemmebane publikum til at tæmme dem – tyskerne vandt 2-1 i München.

3. Mario Kempes blev den store helt, da Argentina vandt deres første VM trofæ på hjemmebane i Buenos Aires i 1978. Ikke nok med, at han blev VM topscorer, så faldt 2 af målene i finalen mod Holland (3-1).

4. I Madrid i 1982 slog Italien Vesttyskland med 3-1 og VM slutrundens mest funklende stjerne var den genopstandende Paolo Rossi – han var netop kommet tilbage fra en 2 års match fixing skandale (red. Italy 101).

5. Maradona bjergtagede en hel generation af fodboldelskere under VM 1986 i Mexico, hvor han styrede Argentina, nærmest egenhændigt, mod VM trofæet (3-2 over Vesttyskland i finalen).

6. VM 1990 i Italien var, over en bred kam, en yderst defensiv affære uden de store lyspunkter. Dog var der en 38 årige angriber fra Cameroun, der kastede stjernetøv over slutrunden og gjorde Cameround til publikumsfavoritter – Cameroun røg ud i kvartfinalen til England. Finalen blev en halvsløj affære mellem Vesttyskland og Argentina, der meget symptomatisk for slutrunden blev afgjort på et straffespark til tyskerne.

7. VM 1994 i USA blev slutrunden, hvor finalen for første gang skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence – her trak Italien det korteste strå mod Brasilien. Dette ændrer dog ikke på, at den mest seværdige spiller i denne slutrunde var italienernes Roberto Baggio (desværre for ham, så brændte han sit spark fra 11 meter pletten i finalen).

8. Superstjernen Zinedine Zidane blev allemands eje efter VM 1998 i Frankrig, hvor han hjalp de franske værter til en meriterende 3-0 sejr over Brasilien i finalen. 

9. Brasilien vandt VM finalen i Sydkorea/Japan 2002 over Tyskland med cifrene 2-0 og brasilienernes helt var en sand fugl Føniks, der rejste sig fra en længervarende karriere truende skade og bankede 8 mål ind. Det er selvfølgelig Ronaldo de Lima jeg snakker om.

10. Fabio Cannavaros navn vil for altid være synonymt med en af VM historiens største forsvarsspillere. Hans præstationer ved VM 2006 i Tyskland var kraftigt medvirkende til, at undertippede Italien kunne løfte trofæet en sommeraften i Berlin (vandt over en anden overraskelse, nemlig Frankrig).

11. Diego Forlan var Uruguays leder, stjernespiller, topscorer (delt turnerings topscorer med 3 andre) og kåret til turneringens bedste spiller, da den lille nation overraskende nåede semifinalen i Sydafrika 2010. Finalen blev vundet af Spanien med 1-0 over Holland.

El Clásico revisited

I aften løber Real Madrid og FC Barcelona på banen til deres 227. opgør, et opgør der altid er garant for spænding, godt spil, spektakulære mål, larm fra tilskuerpladserne og i de senere år, tvivlsomme dommerkendelser. I de seneste 6 år har FC Barcelona haft overtaget, pænt personificeret ved den velkendte tiki-taka spillestil, som Pep Guardiola finpudsede i en årrække og skabte et nærmest uovervindeligt dynasti. Spillestillen så egentlig dagens lys hos Ajax Amsterdam i 1970’erne, hvor Rinus Michels var hjernen bag fra trænerbænken og Johan Cruyff var spillets kraftigste eksponent på banen. Årtier senere skiftede Johan Cruyff spillertrøjen ud med et nypresset jakkesæt, og var nu selv hjernen bag FC Barcelonas revolutionerende ‘Dream Team’, der viderførte Rinus Michels tanker om total fodbold på fornemmeste vis. Sidenhen er den hollandske total fodbold blevet forenet med spansk teknik og elegance, noget vi i dag kender fra det spanske landshold og førnævnte FC Barcelona – kaldet tiki-taka. Efter mange år, hvor spillestilen har efterladt publikum i benovelse, fans henrykte og modstandere dybt frustrerede, begynder lakken så småt at krakelere. Det tyske boom, med en direkte, hurtig og omstillingsparat stil, har virkelig vist vejen frem mod hold der praktiserer tiki-taka. Hvem husker ikke den spanske nedslagtning i sidste års CL semifinaler? Med til historien hører selvfølgelig også, at spillerne på bl.a. FC Barcelonas hold bliver ældre, ja nogen af kulturbærerne stopper endda til sommer (Carles Puyol og Víctor Valdés), og Pep Guardiola er blevet en prominent del af det tyske boom (red. træner hos Bayern München), hvilket selvsagt har efterladt et kæmpehul i den engang uigennemtrængelige rustning.

I aften er det ikke et normalt La Liga opgør, men Copa del Rey finalen. En direkte duel over én kamp om det eftertragtede trofæ. I England er f.eks. FA Cuppen en meget eftertragtet pokal, som selv de store hold vil gå gennem ild og vand for at vinde, hvorimod cup-turneringen i Danmark ikke er opprioriteret på samme måde. Et sted mellem disse to yderpunkter, finder vi Copa del Rey trofæets indlejret prestige. Når det er sagt, så er mit bud, at normal logik ophæves, mest af alt fordi kombattanterne er arvefjenderne fra Real Madrid og FC Barcelona. Catalonierne går ind til kampen med to kæmpe skuffelser i bagagen indenfor én uge. Først røg de ud af CL turneringen, derefter tabte de i ligaen og kan nu ikke selv afgøre mesterskabet. Kongesønnerne gik videre i CL med hiv og sving, og ligger lige bag Atletico Madrid i ligaen (red. der dog har den fordel, at deres indbyrdes regnskab er bedst). Med dette in mente, må Real Madrid anses for værende små favoritter, men så let er det ikke! Som jeg skrev ovenfor, så har FC Barcelona haft det klare overtag i de seneste par år, alene i årets La Liga har de vundet begge indbyrdes opgør. Det første opgør på Camp Nou vandt de en klar 1-0 sejr, dog var Real Madrid stadig i en opbygningsfase, hvor Carlo Ancelottis spilsystem ikke helt var integreret. Ydermere startede Gareth Bale på banen, selvom han slet ikke var i kampform, og Sergio Ramos skulle fejlagtigt agere bølgebryder på den defensive midtbane – dispositioner der ikke er plads til i disse højspændte kampe. I den modsatte kamp på Santiago Bernabeu var Real Madrid foran og spilstyrende lige indtil det 66. minut, hvor Neymar viste sine udsøgte evner indenfor skuespilsfaget – rødt kort til Sergio Ramos og straffespark (se videoen herunder). Reelt set blev dette det kampafgørende øjeblik, for herefter havde FC Barcelona rigeligt plads til deres småspil (red. det afgørende mål blev dog sat ind på endnu et noget tyndt straffespark). Det jeg prøver, at anskueliggøre her er, at FC Barcelona må have det psykologiske overtag. De må simpelthen have en tyrkertro af en anden verden, når de går ind til disse arvefjende opgør.

Det kræver ikke den store forhåndskendskab til disse to spanske giganter for at vide, at startopstillingerne bliver spækket med store stjerner. Alligevel ser det ikke ud til, at nogen af holdene kan starte i fornemmeste opstilling. FC Barcelona kæmper med at få Piqué, Bartra og Puyol klar til kamp. Tre spillere der normalt figurerer i forsvaret, så situationen må siges at have en vis alvor. Real Madrid har Jesé og Khedira langtidsskadet, Arbeloa kommer ikke i aktion de næste par uge og Marcelo er ligeledes, med sikkerhed, meldt ude, men det store spørgsmål i de spanske aviser er om Cristiano Ronaldo når at blive klar. De seneste rygter indikerer, at han ikke er med.

Som tidligere skrevet, bliver dette deres 227. kamp i en af de officielle turneringer og Real Madrid har vundet 90 af de tidligere opgør, med 88 sejre til FC Barcelona og 48 opgør er endt uden en vinder. Kampen skal spilles på Valencias stolte hjemmebane: Mestalla. Et stadion der er kendt for sin altid festlige kulisse og meget stejle terrasser, noget der efter sigende giver et voldsomt lyd-inferno for aktørerne på banen. Jeg vil sidde klar kl. 21.30 i aften og heppe på de kongehvide drenge, i håbet om en gentagelse af Copa del Rey triumfen fra 2011 mod selvsamme modstander. God kamp!

Bødlen vender retur

Den bøddel jeg har i tankerne, er ikke en hætteklædt person med en nysleben økse ved sin side, men derimod sidste års store CL semifinale helt for Ruhr drengene fra Dortmund – Robert Lewandowski. Med sine flotte 4 mål på Signal Iduna Park beseglede han de kongehvides skæbne videre i turneringen. Men dette var som bekendt sidste sæson, og i dette års udgave af verdens største klubturnering har Dortmund ikke vist samme vildskab og styrke. I den første kvartfinale kamp på Santiago Bernabeu, blev tyskerne sendt hjem med et velfortjent nederlag på hele 3-0.

Real Madrid viste sig at være det mest motiverede mandskab, hvilket kom rigtig til udtryk i en overlegen 1. halveg. Her fik Dortmund ikke sat mange ben rigtigt. Vanen tro, når Real Madrid agerer værter, så bliver der altid givet nogle lette chancer til udeholdet, og denne kamp var ingen undtagelse. I 2. halveg kunne Dortmund godt have puttet én ind bag Iker Casillas, men de normalt Duracell drevne Dortmund drenge havde ikke tordenild i støvlerne den aften.

Når holdene går på banen i aften, vil sidste års bøddel være at finde blandt Dortmunds udvalgte. Dette giver selvsagt en lille kamp i kampen, for selvom mit hjerte ligger begravet i madrilensk muld og håber på en kongehvid semifinaleplads, er Lewandowskis tilstedeværelse måske den ingrediens der kan genskabe spændingen i dette opgør. Se med i aften kl. 20:45, det vil jeg gøre!

Revanchens time er nær

Fredagens Champions League lodtrækning gav os fodboldhungrende aficionados en perlerække af kampe at se frem til, dog vil jeg fremhæve én kamp i særdeleshed: Dortmund mod mit elskede Real Madrid. I et historisk perspektiv, er denne kamp ikke rundens største – den ære må tilfalde Bayern München mod Manchester United, der hver især deler 8 pokaler imellem sig (3 i det nordlige England og 5 i Bayern). Men nu anser jeg mig selv som ganske inhabil i vurderingen af, hvilken kvartfinale kamp der generelt set er den mest ventede, da mit nervesystem kun bliver sat på alvorlige prøver når de hvidblusede fra Madrid betræder grønsværen.

Jeg håber og tror på at La Decima kommer til Real Madrid ie. at Real Madrid vinder deres 10. Champions League titel, dette selvom jeg personligt nærer en stor respekt, og måske en smule frygt, for Bayern München. Bayern har, som de fleste ved, et komplet hold, ikke kun de startende 11 er frygtindgydende, men ligeledes deres bænk. Ydermere arbejder de næsten perfekt for hinanden og gør det umådeligt svært for deres modstandere, at finde rum at spille i. De er en yderst velsmurt maskine, der har evnerne til at tromle sig vej til en sjette triumf i verdens største klubturnering. Selvfølgelig skal FC Barcelona, Paris SG, Chelsea og de andre ikke forklejnes. Der er her tale om meget farlige outsidere til den totale triumf.

Men jeg vil rette blikket mod den kamp, i kvartfinalerne, jeg ser mest frem til. Der er i sandhed lagt op til revanche fra sidste års endog meget seværdige semifinale. Sidste års første semifinalekamp blev en ren og skær Lewandowski opvisning, der fuldkommen tog de kongehvide på sengen – en kamp, som Dortmund i øvrigt fortjent vandt 4-1, med 4 mål signeret den allesteds nærværende polak. Den omvendte kamp, på Santiago Bernabeu, så et anderledes tændt Real Madrid hold på banen. De vandt fortjent 2-0, endog med gode muligheder for avancement, da de sidste 10 minutter var en ren belejring af tyskernes mål. Dog vil jeg ikke være sen til at indrømme, at Dortmund fortjent tog finalepladsen. Den fortkommende kvartfinale må se Real Madrid som favorit, da, i skrivende stund, Dortmund har seks af de startende, fra sidste års semifinale kampe, skadet eller i karantæne. Det der taler for en gentagelse af resultatet, er Reals tilsyneladende kompleks mod de såkaldte store hold. I La Liga har de kun hentet ét point ude og hjemme mod henholdsvis FC Barcelona og Atletico Madrid. Spændende bliver det i alle tilfælde.

Mit bud på de fire der er, at finde i lodtrækningen til CL semifinalerne er:

Bayern München

Real Madrid

Paris SG

FC Barcelona

De første kvartfinaler bliver fløjtet igang tirsdag d. 1 april kl 20:45.