En filmplakats anatomi

I Roger Moores fjerde film, som den charmerende og altid slagkraftige hemmelige agent 007, var hans mission hensat til det ydre rum. Filmens producere havde egentlig planlagt, at Moores fjerde film skulle have været For your eyes only, men grundet den fænomenale succes Star Wars havde oplevet i 1977, blev Moonraker fremrykket. Af mange fans bliver denne film i Bond sagaen, regnet for én af de svageste, dog har den nærmest opnået kultstatus i de senere år grundet sin meget campy og tongue in cheek tilgang. Som det er med alle Roger Moores Bond film, er stilen noget mere letbenet end f.eks. Sean Connerys eller, i særdeleshed, Timothy Daltons Bond portræteringer. Dette ses i al sin tydelighed i markedsføringen af filmen (se bl.a. filmplakaten herunder). På plakaten har vi James Bond (iført en nærmest umuligt velsiddende rumdragt) centreret i billedet, flankeret på sin venstre side af Dr. Goodhead (spillet af den altid smukke Lois Chiles). Bag dem er der et hav af skurke, der vil dem absolut intet godt. Her er det stålgebisset Jaws (spillet af enorme Richard Kiel), der umiddelbart er tættest på at skade Bond og hans medsammensvorne Dr. Goodhead – svævende vægtløs med udstrakte arme og blottede tænder, ligner han et ubehageligt bekendtskab (selvom han i filmen mest optræder som et comic releif med en kant af fare). Til venstre for Bonds hoved ses Hugo Drax, filmens franske superskurk med et Noahs ark kompleks, pegende i Bonds retning, som har han netop givet Jaws ordre til angreb. Udover skurkene har vi tre af Hugo Drax’ genetisk perfekte unge smukke damer, der skal bruges til koloniseringen af hans hemmelige rumstation. De to helte, de to skurke og de tre damer befinder sig alle i førnævnte rumstation, hvor vægtløsheden lader til kun at påvirke de genetisk perfekte damer og Jaws. Udenfor rumstationen er rumfærgerne fra filmens klimaks, dem vil jeg ikke, for spændingens skyld, gå nærmere ind på.

Plakatens tone er holdt meget munter, nærmest tegneserieagtig. Selv Bond kan ikke tage løjerne for seriøst, fint udtrykt ved hans lettere muntre udtryk i ansigtet. Damerne i billedet har tilsyneladende heller ikke bemærket, at der er fare på færde, da de alle som en har en forførende mine på, ja nærmest sexet. Hugo Drax fremstår også diabolsk på en tegneseriefacon, som han står der og troner (red. har de bevist forsøgt, at få ham til at ligne kejseren fra Star Wars trilogien). Selv lejemorderen med det flotte metalgebis, Jaws, ligner mest af alt en tegneserie skurk med et fatalistisk ærinde. Den benyttede streg har også mere til fælles med Moebius og Hergé end den mere naturalistiske tilgang, som bl.a. Dave Gibbons er eksponent for, hvilket understreger filmens lette tone. Som helhed føler jeg det trygt at konkludere, at plakaten fint understøtter selve filmen, på alle planer. Plakaten lover let, actionfyldt underholdning med flotte, letpåklædte damer og knapt så farlige skurke, der har så store og urealistiske planer, at seriøsiteten er til at overse.

Måske lyder det som om jeg taler filmen ned på baggrund af plakaten, men det er slet ikke tilfældet. Jeg holder meget af Moonrakers forsøg på, at skabe et indspark i Bond sagaen, der ikke tager sig selv for seriøst, men alligevel formår, at krydre med alle de ingredienser der gør en god Bond film.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s